Studietur til Berlin – Hvad skal man se?
Berlin er en af Europas mest oplagte destinationer til en studietur. Ikke kun fordi byen er tæt på Danmark og nem at komme til – men fordi den kombinerer historie, kultur, politik, kunst og moderne ungdomsliv på en måde, der gør den både lærerig og levende.
Her får du vores bud på nogle af de mest oplagte stop på studieturen – uanset om I rejser med fokus på historie, samfundsfag, kunst eller noget helt fjerde.
1. Mindesmærket for Europas myrdede jøder
Et tankevækkende og fysisk stærkt monument, der markerer Holocausts uhyrligheder. De 2711 betonsteler midt i Berlin gør indtryk på både elever og lærere og lægger op til refleksion og samtale. Besøg også det tilhørende informationscenter under jorden.
2. Stasi-fængslet i Hohenschönhausen
Et autentisk indblik i overvågning, frygt og kontrol under DDR-regimet. Rundvisningerne varetages ofte af tidligere fanger og gør historien nærværende på en måde, man ikke glemmer. Relevante emner: historie, samfundsfag og menneskerettigheder.
3. East Side Gallery
Et 1,3 km langt stykke af den gamle Berlinmur, dækket af farverige og politiske kunstværker. Et perfekt miks af historie og kunst, hvor I kan arbejde med temaer som ytringsfrihed, grænser og forandring. Og ja – det er Instagram-venligt.
4. Forbundsdagen og glaskuplen
Et besøg i den tyske Bundestag giver eleverne indsigt i demokratiets maskinrum. Det er muligt at booke gratis rundvisninger, og den ikoniske glaskuppel byder på en fantastisk udsigt over byen og symboliserer gennemsigtighed i politik.
5. Topographie des Terrors
Et gratis museum og udstillingsområde på det sted, hvor Gestapo og SS havde deres hovedkvarter. Her dokumenteres nazismens forbrydelser og magtstruktur – formidlet gennem billeder, dokumenter og personlige fortællinger.
6. Teknisk Museum eller Naturkundemuseum
Har I fokus på naturfag, teknik eller innovation? Så er det tyske Teknisk Museum et fantastisk sted at udforske dampmaskiner, luftfart og energiteknologi. Naturkundemuseet byder bl.a. på Europas største dinosaur-skelet.
7. KZ-lejren Sachsenhausen
En dagsudflugt til koncentrationslejren Sachsenhausen, beliggende ca. 45 minutter uden for Berlin, er et tungt, men vigtigt besøg. Her får eleverne en direkte forbindelse til krigens rædsler og de menneskelige konsekvenser.
8. Tempelhof – en lufthavn med historie
Tempelhof er i dag en offentlig park, men var engang en af verdens største lufthavne – og spillede en central rolle under Berlin-blokaden. Perfekt til at kombinere byudvikling, arkitektur og historie – og måske endda en picnic.
Skal turen gå til Berlin?
Udfyld formularen herunder og så kontakter vi jer hurtigst muligt.
Sikkerhed
Vi sætter elevernes sikkerhed først og sørger for trygge rammer hele vejen.
Fleksibilitet
Vi tilpasser turene efter jeres ønsker og behov.
Service
Vi er tæt på jer gennem hele rejsen og klarer alt det praktiske for jer.
God pris
Som både rejsebureau og busselskab springer vi et led over og tilbyder konkurrencedygtige priser.
Få et tilbud på jeres næste tur
Vi er med på hele turen
– fra start til slut
Hos Studieturen.dk gør vi dit ansvar for grupperejsen nemmere og mere overskueligt. Med vores erfaring og kendskab til alle de praktiske detaljer kan du være tryg ved, at vi står klar til at hjælpe – døgnet rundt – hvis der mod forventning skulle opstå udfordringer undervejs. Du kan fokusere på at nyde oplevelserne og lade os tage hånd om logistikken.
Erfaring og service i top
Studieturen.dk er udviklet af Kagan Turist, som siden 2006 har transporteret tusindvis af gæster til koncerter, sportsevents og oplevelser i både Danmark og udlandet. Vi ved, hvad der skal til for at skabe en god oplevelse fra start til slut, og med vores moderne busser og erfarne chauffører er du i trygge hænder hele vejen.
Dine oplevelser i centrum
Vi ved, at rejseoplevelsen er vigtig, og derfor har vi udviklet vores rejsekoncept med fokus på bekvemmelighed og fleksibilitet. Du får en personlig rejserådgiver, som hjælper med at finde unikke oplevelser, inspirerende ruter og programforslag, der giver et fyldigt overblik over alt, hvad rejsedestinationen har at byde på – både store seværdigheder og de skjulte perler.
Gennemsigtige priser og fleksible løsninger
Vi tilbyder konkurrencedygtige priser, der matcher markedet, og justerer løbende, så vi kan sikre, at du altid får den bedste løsning. Når du bestiller en studietur hos os, får du adgang til alle relevante oplysninger, så du har det fulde overblik over rejsen fra start til slut.
Se flere destinationer
- og få måske inspiration til den næste studietur hos jer.
